3 øvelser til styrketræning i det fri

Sommeren står for døren, og med de varmere temperaturer er det oplagt at rykke styrketræningen ud i det fri. Her kan du nemlig nyde godt af den friske vind og solens varme stråler, mens du får arbejdet din krop godt igennem. Findes der noget dejligere sted at styrketræne?

I dette blogindlæg har vi samlet 3 øvelser du kan udføre under åben himmel. De kræver hverken maskiner eller redskaber og de er derfor super lette at gå til. Vil du gerne udfordre dig selv lidt ekstra, kan du vælge at bruge et træningsbælte til nogle af de øvelser, hvor det giver mening – for eksempel hvis du laver squats eller dødløft.

Styrketræning hvor som helst
Du kan udføre øvelserne hvor som helst du har lyst. Hvis der er en udendørs træningsstation i nærheden af dit hjem, er det oplagt at benytte de redskaber, der allerede er stillet til rådighed her. Men hvis der ikke er en udendørs træningsstation i nærheden, behøver du på ingen måde fortvivle. Uanset om du bor i byen eller i naturen vrimler det med redskaber, der kan bruges til at træne med: bænke, klatreredskaber, gelændere og så videre. Det er altså bare med at komme igang og udføre disse lette øvelser hvad enten du befinder dig i haven, er på løbetur i skoven eller med ungerne på legeplads. Kun fantasien sætter grænser.

Sådan gør du
Start med at varme op i cirka 10 minutter, til du kan mærke at din krop er blevet godt varm. Du kan for eksempel løbe lidt rundt, svinge med armene og lave lette englehop.

Dips på en bænk
Områder du arbejder med: Triceps, skuldre og core

1. Sæt dig på en bæk og placer hænderne på hver side i skulderbreddes afstand med håndfladen nedad mod bænken.

2. Løft bagdelen væk fra bænken, mens du holder dine albuer bøjede. Herefter sænker du dig med bøjede albuer ned mod jorden, og presser dig op igen. Gentag øvelsen med at presse dig op og sænke dig ned.

Balancegang
Områder du arbejder med: Benmuskler og core

1. Find en kansten, en liggende træstamme eller et andet objekt, du kan bruge til at balancere på.

2. Gå fra den ene ende til den anden. Vend dig om og gå tilbage igen. Gentag 3 gange eller flere.

3. Udfordr dig selv ved at balancere med armene ned langs siden, bevæge armene rundt i cirkler eller lukke et øje eller måske endda begge øjne, mens du balancerer.

Pull-ups
Områder du arbejder med: Styrke og udholdenhed i overkroppen

1. Find i stang, hvor du lige akkurat kan nå op. Tag fat med overhåndsgreb. Der skal være lidt mere end skulderbreddes afstand.

2. Hæng i armene.

3. Herfra trækker du dig op, så din hage er over stangen. Hold stillingen i cirka 10 sekunder, og sænk dig langsomt ned. Gentag.

 

 

Categories:

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *