Slyngetræner – din nye effektive træningsmakker

Indholdsfortegnelse

Hvis du ikke er så meget for at tage i fitnesscentret og træne, men hellere vil træne der hjemme, så kender du sikkert allerede rigtig mange øvelser. Men kender du også til det effektive og funktionelle redskab, som en slyngetræner er? Hvis ikke, så læs med her. 

Hvad er en slyngetræner?

En slyngetræner er det perfekte træningsredskab til en god all-round træning der hjemme. Du får med en slyngetræner mulighed for at træne hele kroppen og du skal konstant arbejde sammen med redskabet, hvor du bruger din egen kropsvægt, hvilket gør at du nemt og hurtigt kan justere modstanden i din træning. 

Med denne type all-round træning, får du mulighed for både at træne din styrke, kondition, balance og fleksibilitet, da der næsten ikke er nogle grænser for hvad du kan med en slyngetræner. Der findes et utal af træningsøvelser på nettet, så uanset om du ønsker at træne hele kroppen eller du hellere vil fokusere på specifikke områder på kroppen, så finder du masser af øvelser. Du kan jo for eksempel, den ene dag vælge at fokusere på arme/ryg/skuldre, den næste dag på mave/baller/lår og en anden dag på bryst/arme/mave. Hvad du vil fokusere på er helt op til dig og hvor tit du ønsker at bruge din slyngetræner er også op til dit temperament og tid.

Uanset hvad og hvornår du vælger at træne med en slyngetræner, så husk på at du opnår en yderst effektiv og alsidig træning af hele din krop. Du får mulighed for at træne din core på en effektiv og skånsom måde. Du træner kun med din egen vægt og kan derfor nemt tilpasse modstanden og intensiteten. Din balance bliver udfordret og du får derfor en optimal mulighed for at styrke dette. Alt i alt får du et træningsredskab som giver dig en funktionel træning baseret på naturlige bevægelser med din egen kropsvægt. 

En anden fordel med slyngetræneren er at du nemt og bekvemt kan tage den med på farten. Så med en slyngetræner har du faktisk ikke nogen undskyldning på ferien, for den fylder ikke ret meget i kufferten og der er helt sikkert et sted, hvor du kan bruge din nye træningsmakker fuldt ud. 

Tænk ud af boksen, både med hensyn til hvor du kan træne (der er stort set ingen grænser) men også i forhold til hvilke øvelser du laver. Variation i din træning er altid godt. 

Categories:

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *